Adresse
Kulturhuset Kilden
Nygårds Plads 31, 2605 Brøndby
Tlf. 43 28 20 55
E-mail: kulturhusetkilden@brondby.dk
Bierte Hee fascineres af at undersøge processer og fænomener i naturen - at finde naturens sjæl og stemning. Herved gives plads til det intuitive og en fri fortolkning, og malerierne udtrykker en poetisk sammensmeltning af det stringente contra det organiske.
Maleprocessen starter spontant, farverne spartles, males og hældes på i mange lag med forskellig konsistens - fra massiv pigmentering til flydende gennemsigtighed.
Farverne anes bag overfalden, nogle steder brudt igennem, andre steder skimtes de bag brudte flader, som overfladens strukturer er på vej til at krakelere.
Gentagelsen af de brudte streger, der vandrer over billedet får fladen til at sitre, spille og leve og skaber derved spænding i de store spartlede flader, der fremstår abstrakte og ekspressive. For Bierte Hee handler malerierne om at formidle naturens mangfoldighed.
Udstillingsperiode: 10. - 30. august.
Bierte Hee er uddannet på kunstskolen Spektrum hos Thomas og Ingela Skytte, og er medlem af kunstnersammenslutningen Nybro, Nybrogade 30, 1230 K.
Præmieret ved censureret udstilling i Næstved Kunstforening 2007. ´
Fernisering onsdag den 11. august kl.17.30 Bierte Hee vil være til stede.
Fri entré
Arrangør: Brøndby Kunstforening.
Sted: Kilden, Nygårds Plads 31.