Categories:

Så billige er mobilabonnementer med fri data

Hvilken mængde data du skal vælge, afhænger selvfølgelig af din brug af internettet. Den billigste løsning med 5 GB er god til dig, der blot surfer lidt, tjekker e-mails og Facebook. Du er online dagligt, men ikke i mange timer, og du streamer ikke film og serier, slet ikke i høj billedkvalitet. Så er 5 GB nok, og det er billigt.

Hvis du derimod streamer eksempelvis meget musik, og du generelt tilbringer meget tid online med at surfe, ja så skal du nok vælge et mobilabonnement med data på 30 GB. Og hvis du er seriøs streamer og har mange film og serier på programmet hver måned, og måske du også bruger internettet til at arbejde hjemme, ja så må du op på de 100 GB om måneden for at være dækket ind. Stadig til konkurrencedygtig pris på 159 kr. pr. måned.

Internet til hjemmet

Hvis I vil have en hurtig, trådløs bredbåndsforbindelse hjemme, er løsningen fra CBB klart en mulighed. Med 1.000 GB data er der i princippet frit spil, helt bogstaveligt. De danske husstande bruger omkring 200 GB om måneden i gennemsnit, så med 1.000 GB burde selv en familie på 4-5 personer have rigeligt.

Simpel installation

En stor fordel ved trådløst internet er, at kabler ikke er nødvendige, og at installationen er uhyre simpel. Du behøver derfor heller ikke have besøg af en tekniker. For at koble dig på internettet skal du blot sætte dit SIM-kort fra CBB i din router, sætte stikket i stikkontakten, tænde for routeren og tilslutte dine enheder. Oplysninger om navnet på Wi-Fi samt koden finder du som vanlig på routerens bagside. En router hos CBB koster 480 kr., men ved trådløst internettet er det ikke et krav, at du køber router hos CBB.

Med trådløst internet til hjemmet fra CBB er du online i løbet af 2 minutter. CBB forventer en hastighed på 71 Mbit/s for download på denne trådløse forbindelse, hvilket er alt rigeligt, selv når I er flere, der er online samtidig. Imidlertid afhænger signalet af hvor i landet, du bor. På CBB’s hjemmeside bør du derfor tjekke dækningen på din adresse, inden du beslutter dig til at tegne abonnement. Samtidig skal det nævnes, at trådløst internet ikke anbefales til folk, der gamer online. Du kan streame, surfe og meget andet, men gaming kræver ret høje hastigheder også for upload, noget trådløst internet ikke tilbyder.

Tjek dækning

CBB benytter det 4G netværk, som drives af Telia/Telenor i fællesskab. Dette netværk dækker Danmark virkelig godt, men ingen af de mobile netværk dækker hele Danmark. Du må derfor altid sikre dig, at der er dækning i dit område, når du vil have trådløst internet til dit hjem.

Tags:

Comments are closed